25/11/2022

7 DIY bordkort til bryllup

Det er altid en god ide at afsætte godt med tid til bordkort projektet, især hvis man har tænkt sig at lave samt skrive dem selv. Det er en rigtig god måde at fuldende et tema eller sætte prikken over i’et på. Mange folk, både gæster og værtspar, gemmer sommetider nogle af de navneskilte, der er blevet lavet.
Et bord med grankogler og bordkort, der skaber en indbydende atmosfære til festlighederne.

Bordkort til skovbryllupper

Et skovbryllup er meget populært, hvilket er forståligt – det kan nemlig forgå på alle årstider og stadig se super flot ud. Så hvis man har besluttet sig for et skovbryllup eller måske et bryllup med efterårstema, er dette dit perfekte bordkort.

Små grankogler af alle mulige slags eller samme slags med gæsternes navn på, stående ved deres plads.

Sådan gør I:

  1. I går jer en dejlig tur i skoven, og samler så mange grankogler der er brug for.
  2. Når I har samlet nok og er kommet hjem igen, renser I koglerne for skidt.
  3. Dernæst skriver du gæsternes navne på små stykker flot papir og sætter dem i koglerne.

Volià!

Smukke navneskilte lavet af vinpropper, der tilføjer en personlig touch til borddækningen.

Bordkort af vinpropper

En lille sjov ide, der heller ikke tager så lang tid, er bordkort lavet af vinpropper, hvilket er ideelt hvis man ligesom mange andre nyder lidt vin i ny og næ. Så næste gang du åbner en flakse vin, så husk at gemme vinproppen, så den kan få sig et nyt liv som bordkort.

Sådan gør I:

  1. Når I har samlet ligeså mange vinpropper, som der er gæster, tjekker I om de er flotte og lige.
  2. Derefter skriver I gæsternes navne på et stykke papir eller stykke pap, så er det nemmere med kanterne.
  3. Herefter skær I en lige linje langs proppen med en skalpel, så navneskiltet kan sidde i.
  4. I modsatte side af navneskiltet skærer I bunden af proppen af, så proppen kan stå selv.

Papirfly bordkort til bryllup

Små papirfly bordkort er en virkelig sød og unik måde at lave bordkort på. Det er meget ideelt, hvis I elsker at rejse eller mødte hinanden på en rejse.

Er man det kreative par, og ikke ser det som en byrde men mere som en hyggelig lille ting at lave sammen, kan man jo selv sidde og folde de små papirfly. Hvis man føler at tiden ikke lige er til det, kan man købe sig fra det.

Sådan gør I:

  • Om I vælger at købe de klar papirfly eller selv folde dem, skal I stadig skrive navn på. I kan også vælge at skrive en kendt by på eller et bord nummer.
  • For neden ses en video af, hvordan man folder to forskellige slags papirs fly.
  • Husk de skal være mindre end et A4-papir, så målene skal være markant mindre.
  • Vi har prøvet selv, og her lavede vi målene 5,3 i bredte og 7,5 i højde.

Bordkort til den søde tand

Hvis I ikke er i det kreative hjørne og gerne vil have, at gæsterne får noget til den søde tand, kan I købe en masse Ferrero Rocher chokolade, og sætte en lille pind med gæstens navn i chokoladen.

Dermed får gæsterne noget dejligt at tygge på, og det ser fint ud med guldfarverne på chokoladen.

Sådan gør I:

  1. I går i jeres yndlingssupermarked eller den der ligger nærmest, køber en tilsvarende mængde Ferrero Rocher chokolade og tilsvarende små træspyd.
  2. Dernæst skriver I gæstens navn på et stykke papir.
  3. Stik træspyddet gennem papiret og ned i chokoladen. NAM NAM!

Festlige bordkort til brylluppet

Er I parret som altid er ’the life of the party’ og altid skaber en fest hvor I er, er dette bordkort et godt festligt indslag. Et shotgals med tequila og en skive lime.

Det er en rigtig god måde at starte festen på, og så kommer man ikke ud for den pinlige tavshed med sin bordmand eller borddame.

Sådan gør I:

  1. I drysser salt rundt i kanten på shot-glassene.
  2. Fyld dem herefter med tequila, og prikken over i’et er en skive lime på toppen af glasset.
  3. I limen sætter I en tandstik eller lignende med et stykke papir, hvor gæstens navn står på.  
En smuk opsætning med muslinger på et bord, der bruges som unikke bordkort til en særlig begivenhed.

Et friskt pust af hav

Hvem elsker ikke standen? Lyden af de skvulpende bølger, sandet mellem tæerne, duften af tang og den salte luft. Så hvis I har besluttet jer for et ”Til havs” tema eller bare elsker stranden og havet – får I her det perfekte bordkort.

Muslinger med gæsternes navn skrevet med sort, guld, hvid – ja hvilken som helst farve, inde i muslingen.

Sådan gør I:

  1. I går en tur på standen, hvor I samler alle de flotte og forskellige muslinger I falder over.
  2. Når I så er kommet hjem, renser I dem for sand og andet skidt, så de er klar til skrives i.
  3. Det går ikke med huller eller meget store ujævnheder i muslingen, da det bliver for svært at skrive navnet pænt.
Et smukt bord med bordkort prydet med tørrede blomster og urter, der skaber en hyggelig atmosfære.

Duftende bordkort til solskins halvåret

Det er meget populært med forårs- og sommerbryllupper, hvilket er fuldt forståligt med det dejlige lange solskinsvejr, duften fra de mange blomster og bierne der summer rundt i luften.

Selvfølgelig skal bordkortet også passe ind i temaet.

Tørrede blomster bundet sammen med en fin sløjfe og et stykke papir med gæstens navn på, er en super sød ide og vil passe perfekt ind med dejlig varme farver.

Sådan gør I:

  1. Enten går I en tur og plukker alle de fine blomster I finder på jeres vej.
  2. I tager dem med hjem og hænger dem et tørt sted, så de kan tørre inden kreativiteten slipper løs.
  3. I kan også spare tiden og gåturen ved at købe nogle tørrede blomster.
  4. Herefter samler I små buketter som bindes sammen.
  5. Dernæst skriver I gæstens navn på et lille stykke papir eller et lille stykke stof, som man binder ind i buketten.

Gør det til en leg fremfor en pligt

Husk ikke at stresse over det, i sidste ende er det jo bare et bordkort, om man vælger den ene eller den anden løsning er helt ligegyldigt, det er menneskerne og stemningen der gør dagen speciel.